23948sdkhjf

Konkurrencestyrelsen godkender salg

Vattenfalls salg af Nordjyllandsværket er nu godkendt.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den 18. september 2015 en almindelig anmeldelse af en fusion, hvormed Nordjyllandsværket A/S køber Nordjyllandsværket fra Vattenfall A/S.

Transaktionen indebærer, at Nordjyllandsværket A/S erhverver samtlige aktier og aktiviteter vedr. Nordjyllandsværket af Vattenfall A/S. Med transaktionen opnår Nordjyllandsværket A/S således enekontrol med Nordjyllandsværket.

Idet fusionen ikke hæmmer den effektive konkurrence betydeligt, har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen godkendt fusionen, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7.

Efter fusionen
Nordjyllandsværket A/S indgår således i Aalborg Energi-koncernen. I Aalborg Energi-koncernen indgår Aalborg Energi Holding A/S, der er 100 % ejet af Aalborg Kommune. Aalborg Energi Holding A/S er 100 % ejer af forsyningsselskaberne i Aalborg Energi-koncernen, herunder Nordjyllandsværket A/S, Aalborg Varme A/S og Aalborg Decentrale Kraftvarmeværker A/S. Aalborg Varme A/S leverer fjernvarme til 34.500 varmekunder i Aalborg og omegn. Aalborg Decentrale Kraftvarmeværker A/S producerer elektricitet, varme og systemydelser.

Med transaktionen vil Aalborg Energi-koncernens varmeproduktion udgøre ca. 84 pct. af den samlede produktion på markedet.

Efter fusionen vil Vattenfall Vindkraft A/S eje ca. 358 vindmøller placeret på land i Danmark. De 358 landvindmøller har en samlet kapacitet på 213 MW. Derudover ejer Vattenfall Vindkraft A/S 60 pct. af havvindmølleparken Horns Rev 1, der har en samlet el-produktionskapacitet på 160 MW.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141