23948sdkhjf

Terma klar med radar til Østerild

Terma installerer nu det radarsystem, som skal sørge for, at de kraftige blinklys på lysmasterne i vindmølletestcenteret Østerild kun tændes når der registreres fly inden for en afstand af ti kilometer.
Nu falder nattemørket snart over Østerild. Inden nytår vil Terma nemlig installere sit radarsystem, skriver P4 Midt og Vestjylland.

Det betyder i praksis at de kraftige blinklys på centerets 250 meter høje lysmaster kun tændes, når der er fly inden for en afstand af 10 kilometer.

I følge projektleder Carsten Ildor fra Terma A/S vil det sige, at lysene er slukket 98-99 procent af tiden.

Radarsystemet i Østerild er blevet udviklet med støtte fra Energistyrelsen og Terma ser store muligheder for løsningen.

- Vores løsning fra Østerild vil også kunne bruges andre steder i verden, hvor der sker lysforurening fra høje vindmøller eller master. Derfor ser vi også gode eksportmuligheder i radarstyringen, siger Carsten Ildor fra Terma A/S.

Projektet i Østerild følges tæt af forskere fra Aalborg Universitet og DTU Vindenergi.

Originalartikel
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082