23948sdkhjf

PSO-lempelser til el-intensive virksomheder

Tilskudsordningen til lempelser af PSO-betalingen træder nu i kraft og el-intensive virksomheder kan fra og med 10. september 2015 modtage tilskud.
Ikrafttrædelsen af tilskudsordningen betyder, at de virksomheder, som allerede har indsendt hensigtserklæring om indgåelse af aftale med Energistyrelsen om energieffektivisering, kan modtage tilskud baseret på deres elforbrug fra den 10. september 2015.

Tilskudsordningen giver lempelser af PSO-betalingen til elintensive virksomheder, som har en eller flere produktionsenheder, hvis hovedaktivitet er omfattet af bilag 3 i Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020.

Bilag 3 i Europa-Kommissionens retningslinjer indeholder en liste over 68 brancher, som opfylder Europa-Kommissionens kriterier for el- og handelsintensitet i et omfang, så det kan svække deres konkurrenceevne.

Tilskuddet skal også fremme energieffektivisering
For at få tilsagn om PSO-tilskuddet skal virksomheden indgå en aftale med Energistyrelsen om at gennemføre en række energieffektiviseringer. Aftalen handler bl.a. andet om implementering af energiledelse samt om elbesparelsestiltag og særlige undersøgelser. Virksomheden forpligter sig dermed til at foretage energieffektiviseringer, selvom deres omkostning til elektricitet bliver mindre.

Der er i alt afsat en pulje på 1,1 mia. kr. fra 2015-2020 til tilskudsordningen, svarende til 185 mio. kr. årligt. Det er forventningen, at der kan gives ca. 7 øre per kWh i tilskud til virksomhederne. Tilskuddets præcise størrelse afhænger af antallet af ansøgere og de tilskudsberettigede virksomheders elforbrug.

I 2015 forventes tilskudssatsen at være højere end de 7 øre per kWh, da tilskudsordningen først er trådt i kraft den 10. september 2015.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093