23948sdkhjf

NRGi ramt af hackerangreb

Energiselskabet, NRGi blev fredag ramt af et omfattende hacker-angreb. Angrebet analyseres stadigvæk, men generne for selskabets elkunder har været begrænsede
- NRGi ser med stor alvor på hackerangrebet, der skete natten til fredag. Det oplyser energiselskabet på sin hjemmeside.

- Vi gør alt hvad vi kan for at få genstartet alle systemer. Vi har endnu ikke det fulde overblik, men jeg hæfter mig dog ved, at vores elkunder heldigvis ikke har mærket meget til angrebet. Det har været vores hjemmeside, app og telefoner, der har været nede, men de er nu alle oppe og køre igen med undtagelse af selvbetjeningsmodulet, ’Mit NRGi’. Imidlertid er vi naturligvis kede af og beklager de gener, som det måtte have givet visse kunder i relation til at komme i kontakt med os, udtaler administrerende direktør i NRGi, Søren Sørensen.

Umiddelbart efter selskabets IT-overvågning havde registreret, at nogle servere havde været udsat for angreb, trådte NRGi’s IT-beredskabsplan i kraft. Det betød, at servere og administrative systemer straks blev lukket og tilslutning til internettet blokeret.

Herefter gik NRGi i gang med at få analyseret i detaljer, hvor kilden til angrebet stammer fra, samt hvor stort omfanget af angrebet er. Dette arbejde pågår stadig og foregår i samarbejde med et ekspertteam fra IT-sikkerhedsfirmaet, CSIS.

NRGi har i de seneste dage bragt de fleste af koncernens filservere tilbage til normal drift, og desuden samler selskabet systematisk op på alle kunde-henvendelser fra weekenden, og sikrer, at alle kunder får en fair, hurtig og effektiv behandling.
Læs mere om: NRGi
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094