23948sdkhjf

DTU-team vinder VM for vindbiler

Et hold fra DTU har netop vindet det uofficielle verdensmesterskab for modvindsdrevne biler, Racing Aeolus Den Helder 2015.
DTU-holdet deltog i år med to biler, en der er mekanisk drevet og en der er elektrisk drevet.

Bilerne drives udelukkende af vindenergi; de kører i modvind, mens vindmøllens energi transmitteres direkte ned til hjulakslen.

Der var i år kun svag vind, og det gav ikke de bedste forudsætninger for et godt løb for WinDTUrbineraceren, der er dimensioneret til at køre optimalt ved vindhastigheder helt op til 18 m/sek.

Alligevel lykkedes det - overraskende - at vinde over verdensrekord-indehaveren fra Canada og de øvrige otte hold fra Holland, Tyrkiet og Tyskland, med en hastighed på 62,51 % af vindens hastighed.
‘Canadian Chinook ETS’ blev nummer 2 med 50,05 %, og det tyske hold ’InVentus’ nummer tre med 48,67 %.

Den nyudviklede elektriske bil, der også er designet til højere vindhastigheder end årets 5 - 5,5 m/sek., kunne ikke gennemføre løbet, men fik testet de væsentligste komponenter og kørte som forventet.

Kilde: DTU Vindenergi

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097