23948sdkhjf

Flaskehalsindtægter og kommercielle aktiviteter ...

... er de primære årsager til, at Energinet.dk stadig har minus på bundlinjen, men at resultatet er væsentligt forbedret i forhold til første halvår af 2014.
- Energinet.dk arbejder for det danske samfund. Virksomheden skal alene skabe værdi for landets borgere, institutioner og virksomheder, som betaler for Energinet.dk’s ydelser gennem tariffer på el- og gasregningen. Energinet.dk skal ikke optjene overskud til sin ejer – den danske stat ved energi-, forsynings- og klimaministeren, skriver Energinet.dk i forbindelse med sin halvårsrapport.

Rapporten afslører en omsætning i årets første seks måneder på 5.953 mio. kr. sammenlignet med en omsætning i første halvår af 2014 på 5.157 mio. kr. Periodens resultat udgør et underskud på 38 mio. kr. efter skat mod et underskud for 1. halvår 2014 på 88 mio. kr.

Den primære årsag til underskuddet for 1. halvår 2015 er, at der i lighed med 1. halvår 2014 tilbageføres tidligere års opsparede flaskehalsindtægter fra udlandsforbindelserne til reduktion af tarifferne. Tilbageførelsen er besluttet som en del af energiforliget i 2012.

Den primære årsag til et forbedret resultat sammenholdt med 1. halvår 2014 er de kommercielle aktiviteter, som i 1. halvår 2015 har realiseret et overskud på 40 mio. kr. mod 7 mio. kr. for samme periode i 2014. Årsagen skyldes primært købet af gaslageret i Stenlille pr. 31. december 2014.

Periodens resultat er på niveau med forventningerne og anses for tilfredsstillende, skriver Energinet.dk.


Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109