Styrelse: Hurtig kuludfasning koster penge og elproduktion

Det vil koste mellem en halv og to milliarder kroner at fremrykke udfasningen af kul til 2025. Et kulforbud vil endvidere koste dansk elproduktion.

Siden 1980erne er der sket en betydelig kulafvikling i Danmark og i dag er der ca. 15 anlæg, der kan fyre med kul. Af disse har flere enten helt eller delvist omlagt til andre brændsler, mens 3-4 anlæg ikke har konkrete planer om at afvikle kul.

Et decideret kulforbud vil ramme de forskellige anlæg forskelligt idet der er forskel på hvor mange erhvervskunder de enkelte anlæg leverer fjernvarme til, hvor langt anlæggene allerede er gået m.h.t. biomasseombygning og i hvilket omfang de enkelte anlæg leverer ren elproduktion.

- På baggrund af dels beregninger fra Dansk Energi, dels Energistyrelsens egne beregninger vurderes en fremskyndet kulafvikling at være forbundet med ekstraomkostninger i 2025 af størrelsesordenen 1,4 mia. kr. (Dansk Energi) hhv. 0,5-1,8 mia. kr. (Energistyrelsen), skriver Energistyrelsen i Redegørelse om fremskyndet kuludfasning – konsekvensvurdering .

Kraftvarmeproduktion på biomasse vil i de fleste tilfælde være selskabsøkonomisk attraktivt for kraftværkerne i forhold til kulfyring, hvilket er hovedårsagen til at en del allerede har gennemført en omlægning til biomasse. Men samfundsøkonomisk er der tale om ekstraomkostninger, fordi biomasse er dyrere end kul. Ren elproduktion (kondens) på biomasse er dyrere end ren elproduktion på kul, både selskabsøkonomisk og samfundsøkonomisk.

- Et kulforbud vil derfor medføre, at kondensproduktionen på de danske kraftværker vil gå ned og i væsentligt omfang erstattes af elproduktion i udlandet. Erstatningsproduktionen i udlandet vil i et vist omfang være kulbaseret, men en del vil være baseret på andre brændsler, navnlig naturgas, skriver Energistyrelsen i sin redegørelse.

Et kulforbud endvidere medføre stor reduktion af CO2-udledningen i Danmark. Dansk Energi har beregnet CO2-reduktionen i Danmark til 7,6 mio. tons, mens nettoreduktionen andrager 2,6 mio. tons i 2025. At der opstår en nettoreduktion skyldes som nævnt at en del af elproduktionen overtages af anlæg med andre brændsler som fx naturgas. Dette er ved fastholdt CO2-pris.

- De skønnede omkostninger ved et kulforbud forudsætter, at Danmark kan udveksle strøm med udlandet, når behovet eksisterer. Omfanget af udlandsforbindelser og de kriterier og restriktioner, der er gældende for udveksling påvirker således omkostningen, skriver Energistyrelsen.

{{ visitor.ipAccess.member.name }}

{{ visitor.ipAccess.corporateClient.name }}

{{ visitor.user.name }}

Styrelse: Hurtig kuludfasning koster penge og elproduktion

Medlemmernes egne nyheder

Mest læste

Job i fokus

Seneste nyheder

Udvalgte artikler

Udvalgte nyheder fra forsiden

Opvask og toiletbesøg giver double-up på energiproduktion

Verdens længste elkabelforbindelse er nu åbnet

Kortlægger CO2 i Danmark: Nyt overblik styrker fremtidens energisystem

Trækker sig efter fjernvarmekaos

Nu tårner verdens højeste vindmølle snart over Thyborøn Havn

Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega


Holger Skjerning 28. august 2015 12:32 Rapporter upassende indhold	Jamen de velfungerende kulkraftværker skal bl.a. være backup for de mange vindmøller, så spar en masse udgifter ved at køre videre med dem, når vi mangler strøm. Vi kan ikke være sikre på at importere strøm hver gang det ikke blæser!

Holger Skjerning 29. august 2015 14:18 Rapporter upassende indhold	En evt. beslutning om at udfase velfungerende kulkraftværker er ikke bare dyr, men også virkningsløs, når man ser på klimavirkningen. De frigjorte CO2-kvoter udnyttes blot af andre lande, der så udsender den CO2, som vi sparede. - F.eks. kan Tyskland nu bruge flere kul, - og det gør de! Og værre endnu: det presser kvoteprisen ned, så der kan udsendes mere CO2, end vi sparer herhjemme. Det har derfor kun negative konsekvenser at lukke velfungerende danske kulkraftværker.

Per Dalgaard 29. august 2015 18:28 Rapporter upassende indhold	Holger Skjerning har fuldstændig ret ang. de økonomiske perspektiver og en CO2 reduktion, der ikke finder sted overfor klimaet, hvis det ellers har nogen betydning. Men Holger ved helt sikkert, at det ikke tæller i den hjemlige grønne energidebat. Jo mere biomasse afbrænding, jo bedre. Alle disse grønne folk, der lever af at udbrede bekymringer på folkets vegne, har hele deres levebrød og arbejde baseret på at vi skal være bange, rigtig bange, på samme måde som de i sin tid fik folket gjort bange ved atomkraft. Nu prøver de igen at gøre folk bange, ved på total usaglig vis at påstå, at boring efter skiffergas i Danmark vil skade vores grundvand. Grundvand der ligger i 50-100 meters dybde, og skiffergas der ligger i 5-6 Km's dybde, under mange lag fast ler og andet godt. Men igen, de politisk korrekte grønne har her et projekt, der på uvidenskabelig og ikke-teknisk korrekt vis, skræmmer folk. Og så er de glade. Landets økonomiske effekter af dette, ligger helt udenfor deres snævre horisont!