23948sdkhjf

Serenergy går efter kommercialisering

Serenergys methanol-brændselscelle øger elbilernes rækkevidde markant. Nu skal den kommercialiseres.
Onsdag den 26. august 2015 indviede benzinselskabet OK, brændselscelleproducenten Serenergy og elektronikvirksomheden Hamag den første methanoltankstation i Danmark.

Det er startskuddet til fremtidens grønne transport og en kommercialisering af Serenergys methanolbrændselscelle, der indsat i en batteridrevet elbil skal fungere som range-extender.

- Den methanoldrevne brændselscelle kan forlænge el-bilens rækkevidde med op til 800 km, fortæller Anders Korsgaard, CEO hos Serenergy, og forklarer at brændselscellen i princippet kan installeres i hvilken som helst elektrisk køretøj.

Til indvielsen af methanolstationen var det en Fiat 500, der måtte lægge bagagerum til brændselscellen og methanoltanken.

Samarbejde med bilproducenter
Tidligere på året blev Serenergy opkøbt af den tyske koncern Fischer Group, og det har været en døråbner til et ganske særligt marked.

- Vi samarbejder allerede nu med en række elbilproducenter, men med den nye ejer er det blevet nemmere, fordi de allerede havde foden inden for i bilindustrien, fortæller CTO Mads Bang.

Samarbejdet med elbilproducenterne gør også, at Serenergys plan om kommercialisering er ganske kortsigtet.

- Vi vil gerne have officielle biler på landevejene inden for tre år. Vi sender dog allerede fra næste år nogle særligt udvalgte kommercielle udgaver på vejene, hvor vi simpelthen går ind og vælger, hvem der skal køre bilerne, og hvem der skal have en methanolstander stående, fortæller Anders Korsgaard.

Inhouse udvikling og produktion
I kølvandet på kommercialiseringsplanerne følger udvikling, test og produktion, hvilket alt sammen foregår inhouse.

- Vores motto er, at vi går hele vejen, fortæller commercial group manager, Mads Friis Jensen, og tilføjer:

- Det gør vi også her. Vi går hele vejen, indtil der er nogen, der gør det bedre og vil gøre det bedre.
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.087