23948sdkhjf

NRGi ligger over det forventede

Regnskabet for andet kvartal 2015 viser samlet set tilfredsstillende driftsresultater for divisionernes aktiviteter, lyder det fra adm. direktør i energikoncernen.
Omsætningen i første halvår af 2015 lander på 1.189 mio. kr. sammenlignet med 1.127 mio. kr. i første halvår 2014.

Ebitda lander på 122 mio. kr. (2014:117 mio. kr.) og ebit på 53 mio. kr. (2014: 21 mio. kr.). Resultat før skat bliver dog en anelse ringere end i første halvår af 2014, hvor man realiserede et overskud på 115 mio. kr. For første halvår af 2015 blev det til 111 mio. kr.

Administrerende direktør Søren Sørensen hos NRGi konstaterer med tilfredshed, at omsætningen, driftsresultatet og koncernresultatet samlet set ligger over det forventede, og at alle forretningsdivisioner bidrager positivt til koncernresultatet i forhold til det forventede.

I andet kvartal har det samlede afkast af de finansielle investeringer ikke været tilfredsstillende. De negative afkast på værdipapirer skyldes et fald i det generelle aktiemarked sidst i kvartalet. På trods af dette udgør det samlede afkast for halvåret 82 mio. kr. på grund af et højt afkast, der blev realiseret i første kvartal.

- I Infrastrukturdivisionen er indtjeningen bevaret trods en faldende omsætning. I Installations-divisionen glæder vi os over, at vi har fået en god andel af de offentlige bygningsprojekter, og i Produktsalgsdivisionen har vi haft succes med den øgede salgsindsats, så der er en fortsat meget tilfredsstillende ordrebeholdning. I Rådgivning er omsætningen ligeledes øget for såvel bygherrerådgivningen som aktiviteter med energi- og tilstandsrapporter, lyder det fra bestyrelsesformand Eva Ryberg.

Læs mere om: NRGi
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094