23948sdkhjf

Nu indvier Tårs sit hybrid-solvarmeanlæg

Med pølser og øl indvier Tårs Varmeværk på fredag sit hybrid-solvarmeanlæg bestående af solfangere fra Arcon-Sunmark og soltrug fra Aalborg CSP.
Og når anlægget indvies, ja så kører det allerede for fuld skrue - og det har det gjort et godt stykke tid.

- Det har det gjort i tre uger, en måned. Vi startede indkøringsperioden i midten af juni og det er bare gået fantastisk godt. Det er hele er gået efter tidsplanen, fortæller bestyrelsesformand Jens Vestergaard til Energy Supply.

Anlægget i Tårs består af 4000 kvadratmeter soltrug fra Aalborg CSP og 6000 kvadratmeter solvarmepaneler fra Arcon Sunmark. At det netop blev den konstellation er Jens Vestergaard meget tilfreds med.

- Det har været en spændende proces. Vi var oppe og se anlægget i Thisted, som kun består af solfangere fra CSP og dem var de meget tilfredse med. Men hvis vi valgte dem alene ville det blive for dyrt for for vores størrelse. Så var der en der foreslog at vi kombinerede CSP-solfangeren med Arcon Sunmarks plane solfangere og så gav det meget mere mening. Nu dækker anlægget godt 30 procent af vores varmeforbrug, fortæller Jens Vestergaard, der endvidere kan berette om en ganske problemfri "bygge"-proces.

- Det er kørt helt uden problemer. Lige i starten var der ganske vist lidt med vejret som ikke huede Aalborg CSP, der gerne ville have forlænget processen og skubbet indkøringsfasen lidt. Men vi mente det var bedst og se tiden an og nu kan vi indvie anlægget uden at have overskredet tidsplanen eller rykket den, forklarer han.

Efter indvielsen af værket på fredag melder hverdagen sig igen og selvom man lige har investeret 25 mio. kr. i solfangeranlægget, så er Jens Vestergaard ikke afvisende over for flere investeringer.

- Vi tænker altid på om der er noget vi kan gøre bedre. Hvis vi finder noget energibesparende, så gør vi det. Men økonomien skal selvfølgelig kunne følge med, understreger han.

Med solvarmeanlægget vil Tårs Varmeværk kunne spare sine forbrugere for 1300 kroner om året på varmeregningen.


Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093