23948sdkhjf

Energi Danmark har kurs mod Europa

Elhandelsselskabet Energi Danmark vil udvide sit forretningsområde fra Skandinavien til at omfatte store dele af Nordeuropa.
Over de kommende år vil Energi Danmark udrulle sin forretning på store europæiske markeder som Tyskland, Polen, Holland, Storbritannien og Frankrig, skriver Berlingske.

Energi Danmark har i dag en omsætning på 12 mia. kr. og er toneangivende på det skandinaviske marked, men adm. direktør Jørgen Holm Westergaard ser stort potentiale i det nordeuropæiske marked – heriblandt Tyskland, hvor man allerede har fået foden inden for.

Alene på det tyske marked forventer Jørgen Holm Westergaard at erobre markedsandele på 3,5 til 3,75 procent over de kommende otte år.

- Det er ikke noget, der kommer af sig selv. Vi skal løbe stærkt, men jeg vil vurdere, at det er en realistisk mulighed. Danmark er på mange måder langt fremme i energisektoren. Om det er på produktionssiden eller på salgssiden, så står vi som land over vores vægtklasse, siger han om det store potentiale, der bare ligger og venter.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078