23948sdkhjf

Industrivarme leverer biomassekedel til Mørkøv Varmeværk

Mørkøv Varmeværk tog kort før sommerferien første spadestik til etableringen af sin nye 1.000 kW biomassekedel.
Det er Industrivarme med base i Nordjylland, der skal levere og opføre anlægget i en totalentreprise, der blandt andet omfatter projektering, bygningsarbejde samt rør- og el-installationer.

Det nye biomasseanlæg skal installeres i en ny bygning bag det eksisterende værk og skal fungere som supplement til varmeværkets nuværende varmeproduktion, som består af gaskedler og gasmotorer.

- Biomasseanlægget skal dækket 60 procent af varmeforsyningen til vores 460 forbrugere, fortæller driftsassistent Alex Christensen til Energy Supply .

Projektet koster Mørkøv Varmeværk 6 mio. kr., hvilket er lidt dyrere end et traditionelt biomasseanlæg. Det skyldes at Industrivarme og Mørkov Varmeværk er blevet enige om at installere et elektrofilter som røggasrensning til biomassekedlen, hvilket ikke er set så ofte.

- Vi har valgt løsningen, fordi den ikke forurener så meget.Den er dog lidt dyrere, men vi har valgt den for at være sikker på at det virker med det samme og for at fremtidssikre anlægget, fortæller Alex Christensen.

Projektet blev officielt skudt i gang den 26. juni, da man tog første spadestik til byggeriet. Der er dog siden ikke sket alverden, men nu skruer man op for tempoet.

- Der er gået lidt sommerferie i den. Men vi forventer at anlægget er klar til brug i februar 2016, slutter Alex Christensen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078