23948sdkhjf

Industrien tvivler på kystnære vindmøller

Trods den seneste tids blæst om kystnære vindmøller ved Jammerland Bugt behøver danskerne næppe frygte, at kysterne vil blive plastret til med havvindmølleparker.
En meget stor del af de i alt 28 ansøgninger om kystnære vindmøller, som Energistyrelsen har modtaget, er reelt projekter, som er lagt i mølposen af ansøgerne. Det vurderer Vindmølleindustrien, skriver dagbladet Køge.

- Langt hovedparten er blevet indsendt i perioden 2010 til 2012, hvor mange aktører havde en forventning om, at projekterne kunne få støtte på havvindmølleniveau. Men sådan endte det ikke, og derfor er der som hovedregel slet ikke fornuftig økonomi i mange af de her projekter, siger Martin Risum Bøndergaard, energipolitisk konsulent i Vindmølleindustrien.

Det billede bekræftes af Energistyrelsen, som oplyser, at der i en række af sagerne er sket så lidt, at man nu er gået i gang med at undersøge, om ansøgerne reelt stadig er interesserede i projekterne.

Blandt projektansøgningerne i den omdiskuterede såkaldte Åben Dør-ordning er blandt andet projekter ved Køge havn, Asnæs Rev ved Kalundborg og syd for Omø i Smålandsfarvandet.

De to sidstnævnte projekter er, ligesom 21 andre, aldrig kommet videre end selve ansøgningen.

Ifølge senior manager i European Energy, Ian Wallentin, der står bag en række af ansøgningerne, skyldes det blandt andet lang sagsbehandlingstid hos Energistyrelsen, men også ringe støttemuligheder såvel som lave energipriser.
Kommenter artiklen (2)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

2.365