23948sdkhjf

Serviceaftaler forgylder Vestas

Serviceforretningen i Vestas har udviklet sig til en ren pengemaskine.
På papiret lever den danske vindmøllekæmpe af at producere og sælge vindmøller, men det er salget af serviceaftaler – vedligeholdelse – som er den guldrandede del af forretningen. Det skriver Finans tirsdag.

I 2014 tjente Vestas-topchef Anders Runevad knap 7 kr., hver gang der blev solgt vindmøller for 100 kr., mens serviceforretningen leverede en indtjening på godt 17 kr.

- Vi kommer ikke udenom, at serviceforretningen er en ekstremt vigtig del af Vestas-forretningen, siger Jacob Pedersen, senioranalytiker i Sydbank.

I kriseåret 2013 var det alene serviceforretningens bidrag på knap 1,6 mia. kr., der holdt hånden under indtjeningen. Sidste år stod serviceforretningen for 30 procent af indtjeningen, mens bidraget i første kvartal i år var på 68 procent.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.406