Center for Olie og Gas begynder at tage form
DTU-forskningscentret har nu ansat de første 20 medarbejdere.
Første store opgave for de ansatte bliver et stort forskningsprogram, der skal identificere ideer til teknologier til at øge olie- og gasudvindingen på oliefelterne Kraka, Dan og Halfdan i Nordsøen. I den forbindelse vil op mod 50 projekter blive søsat i samarbejde med partnerinstitutioner og virksomheder.
Målet over de næste tre år er at skabe tre til fem store flagskibsprogrammer, der alle skal have som hovedformål at øge den danske olieindvinding. Direktør Bo Cerup-Simonsen forventer at ansætte en ny gruppe medarbejdere i løbet af efteråret og samtidig udvikle samarbejdet med institutioner og virksomheder, så der over de næste tre år tilknyttes omkring 100 forskere.
Originalartikel: http://www.dtu.dk/Nyheder/Nyhed?id=eab4f...