23948sdkhjf

Fjernvarme i Vorupør bliver grønnere

Vestkystens VVS skal opføre en ny halmkedel for det nordvestjyske fjernvarmeværk.
Da kraftvarmeværket skulle beslutte sig for, hvem der skulle opføre det nye halmkedelanlæg, faldt valget på Vestkystens VVS og de lokale kompetencer, der findes der. Halmkedelanlægget fra Passat Energi bliver på 1 MW og bliver et supplement til den nuværende gasfyrede kraftvarmeproduktion.

- Halmkedelanlægget kommer til at dække cirka 70-80 procent af værkets samlede behov, hvilket betyder, at vi udfaser brugen af op til 1 million kubikmeter naturgas om året, forklarer Torben Flye Jensen, der er medejer af Vestkystens VVS.

Vestkystens VVS arbejder ofte med større fjernvarme-opgaver, og Torben Flye Jensen fortæller, at de har gode erfaringer med anlæggene fra Passat Energi. Blandt andet har Vestkystens VVS tidligere installeret et 250 kW-anlæg på Ørslev Kloster, der har mere end levet op til kundens forventninger.

Biomasse fra nærområdet
Vorupør Kraftvarmeværk forventer årligt at skulle bruge omkring 2.000 tons halm. Selvom halmen typisk kan opbevares af leverandøren, indtil den skal bruges, kræver det dog et betydeligt areal under tag til at opbevare den halm, der skal bruges. Derfor skal der opføres en halmlade på cirka 800 kvadratmeter, hvorfra et fuldautomatisk krananlæg vil forsyne kedlen med halm.

- Etableringen af kedelanlæg og lagerhal kommer til at koste cirka 7 mio. kr., men vil på sigt spare forbrugerne for cirka 20 procent af deres nuværende varmeomkostninger, forklarer Torben Flye Jensen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.425