23948sdkhjf

Ny direktør i Partnerskabet for brint og brændselsceller

Partnerskabet for brint og brændselsceller har ansat 35-årige Tejs Laustsen Jensen som ny direktør.
Tejs Laustsen kommer fra en stilling i PFA Pension og tiltræder 1. september 2015. Partnerskabet for brint og brændselsceller er et partnerskab, der samler virksomheder og forskningsinstitutioner inden for produktion og udvikling af brint- og brændselscelleteknologi.

Tejs Laustsen Jensen er 35 år og kommer fra en stilling, hvor han har haft ansvar for public affairs. Han har tidligere arbejdet en årrække i brancheorganisationen De Danske Bilimportører. Han afløser Aksel Mortensgaard, der har været direktør siden partnerskabets stiftelse i 2007, og som nu har valgt at gå på pension.

- Vi synes det er et rigtigt godt match. Tejs har intensiv erfaring med arbejde inden for energi-, erhvervs- klima- og transportpolitik, og er tillige en stærk kommunikatør. Det er de kompetencer vi har brug for, i den transformationsproces branchen er i gang med, fra primært at være en branche med fokus på forsknings- og udviklingsaktiviteter, til at blive et nyt energiteknologisk vækstområde, siger Per Balslev, bestyrelsesformand for Partnerskabet for brint og brændselsceller, siger bestyrelsesformand Per Balslev.

- Det er et meget spændende job i en helt særlig sektor, og jeg glæder mig rigtigt meget til at komme i gang med arbejdet. Det er politisk bestemt, at Danmark skal være uafhængig af fossile brændstoffer i 2050, og det giver store energiudfordringer i de kommende år. Brint og brændselsceller er nøgleelementer i det fremtidige energisystem, og Danmark har rigtig mange dygtige og innovative virksomheder og forskere på området, siger Tejs Laustsen Jensen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078