23948sdkhjf

Ny generation af køleborde til prof-køkkener

Målet er en 30 procent energibesparelse i forhold til dagens standard
Et stort forskningsprojekt, som skal designe og udvikle en ny generation af køleborde til professionelle køkkener, er på vej med Teknologisk Institut som tovholder.

Projektets formål er blandt andet at forbedre effektiviteten i hotel- og restaurantkøkkener, både energi- og arbejdsmæssigt. De nye køleborde skal leve op til den bedste energiklasse i den kommende EU-energi-mærkningsordning for professionelle kølemøbler.

Det danske kokkelandshold deltager i projektet og skal bidrage med ønsker til og vurderinger af de nye produkter, som produktmodnes og produceres af Gram Commercial på kølevirksomhedens fabrik i Vojens.

Det energiteknologiske udviklings- og demonstrations-program EUDP har givet tilsagn om økonomisk støtte på 3,8 millioner til projekt

- Vi har tidligere set Gram gå sammen med andre danske virksomheder og levere køleskabe i A-klassen. Målet er en 30 procent energibesparelse i forhold til dagens standard, siger Torkil Bentzen, bestyrelsesformand for EUDP.

Stærk vækst

Et kølebord består af en rustfri bordplade og herunder kølede skabe og skuffer. Det gør arbejdet mere effektivt, idet kokken kan arbejde ved bordet og have friske råvarer og pynt lige ved hånden.

Produktchef hos Gram Commercial Flemming Velling konstaterer, at der i EU er cirka. 60.000 af den slags køleborde, og at kategorien køleborde er i stærk vækst, i takt med behovet for at have kølede råvarer lige ved hånden i en travl hverdag.

- Desuden udnytter kølebordene pladsen under bordpladerne, hvor der skæres, hakkes, snittes og anrettes madretter. Alt i alt bidrager disse produkter til effektiviteten i professionelle køkkener – og fremover altså også energieffektiviteten, siger han.

Foruden Gram Commercial og Teknologisk Institut deltager DTU-MEK, EBM Papst og SECOP. Projektet løber over de næste to og et halvt år, hvor partnerne arbejder på at forbedre køleprocessen og luftcirkulationen og på at reducere kuldebroer.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.219