23948sdkhjf

Grønt lys til millionlån til solvarme

Varmeværket i Ejsing tæt på nyt anlæg
Det lille varmeværk i Ejsing i Vestjylland er rykket et stort skridt tættere på at etablere et solvarmeanlæg, skriver Dagbladet Holstebro-Struer.

Det lokale byråd har besluttet at stille en lånegaranti på fem millioner kroner, og dermed kan Ejsing Fjernvarmeforsyning optage de nødvendige lån til byggeprojektet.

Før byggeriet kan sættes i gang, skal varmeværket søge om byggetilladelse hos kommunen. Hans Pedersen, der er formand for Ejsing Fjernvarmeforsyning, forventer, at det vil tage cirka otte uger at få ansøgningen behandlet i forvaltningen.

Frist til 20. august

I mellemtiden er varmeværket i fuld gang med at indhente licitationstilbud på byggeriet, og interessede firmaer skal aflevere deres bud senest 20. august,
.
Ud over selve solvarmeanlægget skal der også opføres en 15 meter høj akkumuleringstank, der kan rumme det opvarmede vand. Akkumuleringstanken har været ude i licitation.

- Vi har fået to tilbud, og de ligger begge to inden for vores budget, siger Hans Pedersen til avisen
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078