23948sdkhjf

Flis og halm er en stor succes i Aabenraa

Aabenraa-Rødekro Fjernvarme kan sænke prisen for andet år i træk
Aabenraa-Rødekro Fjernvarme har haft så meget gavn af at bygge to nye værker, at selskabet nu kan sænke varmeprisen for andet år i træk.

Ifølge Jydske-Vestkysten kommer prisen pr megawatttime ned på 360 kroner eksklusive moms. Det er et fald på 10 procent i forhold til sidste vinter. Året forinden faldt prisen fra 480 til 400 kroner pr. megawatttime.


Prisfaldet skal ses i lyset af de planer, Aabenraa-Rødekro Fjernvarme lagde for seks-syv år siden efter i mange år har købt overskudsvarme fra Enstedværket. Da værket lukkede, måtte selskabet, der ejes af forbrugerne selv, finde andre varmekilder, og der blev derfor bygget både et nyt flisfyret fjernvarmeværk og et halmfyret værk.

Slåskamp om priserne

De to værker producerer nu langt de meste af varmen. Der er dog stadig nogle mindre oliefyrede kedler, som kan tages i brug, når der er spidsbelastning om vinteren.

- Enstedværket ville jo gerne tjene på den varme, de leverede til os, så der var hele tiden slåskamp om priserne.Nu er vi selv herre over de priser, vi tager, understreger Per Horup over for Jydske-Vestkysten.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.313