23948sdkhjf

Madaffald bliver til naturgas i Horsens

Bigadan, Horsens Bioenergi og Daka ReFood opfører fuldt integreret behandlingsanlæg til genanvendelse af madaffald. Anlægget vil fremstille 100 kubikmeter naturgas af et ton madaffald.
Daka ReFood er klar til at påbegynde opførelsen af Danmarks første fuldt integrerede behandlingsanlæg til genanvendelse af madaffald. Anlægget vil blive direkte forbundet med Horsens Bioenergis eksisterende biogasanlæg og være med til at sikre genanvendelse og optimal udnyttelse af madaffaldet, og samtidig bidrage betydeligt til at nå regeringens mål om 60 % genanvendelse af det organiske affald fra servicesektoren i 2018.

Anlægget forventes at gå i drift i 4. kvartal 2015.

- Det nye anlæg er endnu et skridt i en mere bæredygtig retning, og det er med til at sætte Horsens kommune på Danmarkskortet, når det gælder miljøteknologi og grønne arbejdspladser. Vi vil gå forrest når det kommer til at tage ansvar for miljøet, og vi ser genanvendelsen af madaffald som en vigtig opgave, fortæller Horsens borgmester Peter Sørensen.

Anlægget er resultatet af et samarbejde mellem Bigadan, producent af biogas og biogasanlæg, Horsens Bioenergi, og Daka ReFood, som indsamler madaffald i hele Danmark.

- Vi er stolte over at være en del af et så ambitiøst projekt, som vil kunne være med til at sætte nye standarder for genanvendelsesindustrien i Danmark, siger Klaus D. Johansen, Direktør i Horsens Bioenergi

Håndterer emballeret affald
Det nye anlæg i Horsens vil kunne håndtere emballeret madaffald fra supermarkeder, fødevareproducenter, restauranter, hoteller og kantiner, uden man skal stå manuelt og fjerne emballagen fra varerne, hvilket vil minimere det manuelle arbejde hos kunden, og forhåbentligt være med til at redde den emballerede madaffald fra at blive sendt til forbrændingen, hvor værdifulde ressourcer ellers går op i røg.

Anlægget kommer til at have en kapacitet på 40.000 - 50.000 tons madaffald, hvor hvert ton giver ca. 100 m3 naturgas - svarende til 110 liter dieselolie.

Restproduktet fra biogasproduktionen bruges som gødning til dyrkning af nye afgrøder, og på den måde bibeholdes vigtige ressourcer, såsom fosfor, som igen kan indgå i en bæredygtig cyklus.

- Anlægget er det første af sin art i Danmark, men bygger på en gennemtestet teknologi, som også benyttes i mere end 40 andre Saria ReFood anlæg rundt omkring i Europa. Konceptet er udviklet og afprøvet igennem mere end 20 år, og kan derfor nemt og hurtigt udrulles i resten af landet, hvis efterspørgslen er til stede, fortæller Birger Parsberg Olesen, ReFood Business Unit Manager.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094