23948sdkhjf

Dong: Målet er 3500 MW havvind de næste fem år

Dong Energy har netop passeret en samlet offshore-vindkapacitet på 3.000 MW. Inden 2020 skal der installeres yderligere 3500 MW.
Dong Energy har netop opført vindmølle nummer 76 i havmølleparken Borkum Riffggrund 1 i Tyskland. Dermed passerer Dong Energy nu en samlet offshore vindkapacitet på 3.000 MW.

Den samlede kapacitet på 3.000 MW, hvoraf en tredjedel er opført i Danmark, kan levere strøm nok til at dække elforbruget hos mere end 7 millioner europæere.

I 1991 opførte Dong Energy verdens første havmøllepark med i alt 5 MW, der ligger i farvandet ud for Vindeby på Lolland.

De første store havmølleparker kom først, da selskabet opførte den 160 MW store havmøllepark Horns Rev 1 i 2002 og Nysted Havmøllepark på 165,6 MW i 2003.

- Siden vi opførte de to første store havmølleparker i 2002 og 2003, har industrien taget et adskillige teknologiske kvantespring. I dag er størrelsen på en almindelig havmølles kapacitet og størrelsen på en gennemsnitlig havmøllepark tre til fire gange størrer end dem, der blev opført i 2002 og 2003, siger Ole Kjems Sørensen, der er Vice President i Dong Energy.

Fordobler kapacitet inden 2020
- I 2012 annoncerede vi vores mål om at opføre 6.500 MW offshore vind inden udgangen af 2020. Med andre ord vil vi i løbet af de næste fem år opføre endnu mere havvind end vi har opført de seneste 15 år, siger Ole Kjems Sørensen

- Det bliver ikke uden udfordringer at nå dette mål. Men vi bygger på vores erfaring, og hver dag tager de dygtige og engagerede medarbejdere i DONG Energy endnu et skridt for at sikre, at vi kan nå vores mål.

Dong Energy er i øjeblikket ved at opføre fem havmølleparker: Westermost Rough og Burbo Bank Extension i Storbritannien samt Borkum Riffgrund 1 og Gode Wind 1 og 2 i Tyskland.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.188