Hvad sker der når CO2-dobbeltbeskatning fjernes?
Klumme: Det er glimrende, at regeringen vil stoppe dobbeltbeskatning af CO2-udledning. Der er dog brug at se beskatningen af CO2 i en større helhed for at sikre den grønne omstilling samt at give en investeringssikkerhed for aktørerne.
Regeringen bragte for kort tid siden et vækstudspil på banen, der vil fjerne dobbeltbeskatning af CO2-udslip.
I dag betaler større fjernvarmeværker med en effekt på mindst 20 MW både en CO2-afgift og en CO2-kvotepris, hvis de fyrer med fossile brændsler. De får dog delvist dækket kvotebetalingen ved gratiskvoter. Gratiskvoter er på vej ud, så hvis ikke CO2-afgiften pilles ud, vil fjernvarmeværkerne blive ramt af dobbeltbeskatning og samfundet af et velfærdstab. Det er i sagens natur ulogisk, og derfor er det godt forslag at fjerne CO2-afgiften. Der er dog et ”men”.
Forslaget kan ikke stå alene, for der er mindst to ting, der skal følges op på:
- Motivationen til at omstille kraftvarmeanlæg baseret på gas eller kul til kraftvarme med biomasse svækkes, når alternativet i form af CO2-belastende naturgas eller kulfyring bliver billigere. Endvidere risikerer de allerede besluttede biomassekraftvarmeprojekter at blive sat på hold, idet der er fare for, at varmeaftalerne i nogle af de store byer skal genforhandles.
- De små decentrale kraftvarmeværker, der er uden for CO2-kvotesystemet skal fortsat betale CO2-afgift, når dobbeltbeskatningen fjernes. Disse værker kommer reelt til at betale en afgift, der er 3,5 gange den nuværende CO2-kvotepris. Kvoteprisen er i dag cirka 50 kroner/ton CO2, mens CO2-afgiften er cirka 170 kroner/ton. Løsningen er at justere CO2-afgiften, så den svarer til CO2-kvote-prisen år for år.
At afskaffe dobbeltbeskatning er den rigtige vej at gå, men vi bliver nødt til at se et sammenhængende afgiftsudspil, der kan sikre den grønne omstilling, sikre at de biomassebeslutninger, der er truffet i de store byer er optimale, og sikre lige vilkår for fjernvarmeværker i store og små byer. Afgiftsanalysen fra Skatteministeriet og Klima-, energi og bygningsministeriet vil forhåbentlig give et sammenhængende bud, der sikrer, at der bliver sund økonomi i at skifte kul og naturgas ud med biomasse og varmepumper.
