23948sdkhjf

NGF Nature Energy køber dansk naturgas for 600 millioner

NGF Nature Energy har underskrevet en kontrakt med Nordsøfonden om levering af 300 millioner kubikmeter naturgas i 2016.
Mængden har en markedsværdi af omkring 600 millioner kroner. Naturgassen, som kommer fra Nordsøfelterne, udgør en meget stor del af NGF Nature Energys videresalg til virksomhedens privat- og erhvervskunder og bidrager dermed til en meget høj forsyningssikkerhed.

Naturgassen skal leveres i perioden 1. oktober 2015 til 30. september 2016.

- I NGF Nature Energy er vi rigtig glade for at have sikret vores kunders energiforsyning det kommende år med dansk naturgas fra Nordsøen. De 300 millioner kubikmeter naturgas vil sammen med de stigende mængder danskproduceret biogas fra vores egne anlæg stort set dække alle vores privat- og erhvervskunders forbrug, siger administrerende direktør Ole Hvelplund, NGF Nature Energy og tilføjer:

- Vi har indgået en fordelagtig kontrakt, og det vil komme vores kunder til gode i form af en meget høj forsyningssikkerhed for alle vores kunder Vi er også sikre på, at der ligger en værdi for vores kunder i, at vi kan levere dansk naturgas fra Nordsøfelterne og dansk biogas fra vores biogasanlæg i Jylland og på Fyn.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125