23948sdkhjf

Aabybro bygger flisanlæg for 65 millioner

Weiss skal levere kedlen, når Aabybro Fjernvarme bygger nyt og større anlæg.
Arkitektfirmaet Arkikon har slået stregerne til det, der skal blive Aabybros nye vartegn, et nyt flisfyret 8,4 MW anlæg ved hovedvejen syd for byen.

- Vi har haft byggeriet i prækvalifikation, og der skal afleveres bud på byggeriet her femte maj, så jeg går ud fra de prækvalificerede sidder og regner på det nu, fortæller driftsleder Torben Stenbroen til Energy Supply.

Selvom man endnu ikke har fundet en entreprenør, så er det allerede slået fast hvem, der har vundet teknikentreprisen.

- I januar blev der indgået kontrakt med Weiss på kedelentreprisen og med Steeltank på akkumuleringstanken. Bygningerne er blevet designet til kunne rumme kedlen, så derfor er den først kommet i udbud nu. Kedlen fra Weiss bliver én 8,4 MW kedel i stedet for de to små 4,0 MW flisfyrede kedler vi har i dag på det gamle værk. Og den bliver udelukkende flisfyret, fortæller han.

Udvidelsen af værket har været længe undervejs og også længe ventet.

- Allerede for fire år siden lavede vi et projekt med nogle udvidelser, men da vi ikke kunne købe mere grund og heller ikke kunne udvide, da byzonen pludselig var rykket ud på den anden side af værket, ja så droppede vi de planer, fortæller han.

Når det nye værk til april næste år er færdigt og i produktion er det meningen at det gamle værk inklusive kedler skrottes.

- Kedlerne er fra 1999 og har vist tjent deres værnepligt, siger han om en af årsagerne til at man udvider – en anden årsag er kapacitet.

- Vi har ikke længere kapacitet nok på det gamle anlæg til at forsyne de 2000 forbrugere der efterhånden er koblet på vores anlæg – og der kommer hele tiden flere til, så det var på tide, siger han om byggeriet af det nye værk.

Anlægssummen bliver ca. 65 millioner kroner.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078