23948sdkhjf

Weiss går efter markedet for kraftvarme

Som en del af en større omstillingsproces går producenten af forbrændingsanlæg Weiss efter et smallere geografisk område, et smallere teknologisk område og markedet for kraftvarme.
I øjeblikket er man ved at installere et nyt anlæg hos Hals Fjernvarme og i både Hjørring og Øster Vraa kører anlæg fra Weiss derud af - og det samtidig med at man er ved at omstille sig til en ny strategi, skriver Nordjyske.

I slutningen af 2013 overtog kapitalfonden Odin aktiemajoriteten og indsatte samtidig Michael Engsted som adm. direktør og med ham den nye strategi.

Han har siden 2013 fået ryddet op i de gamle projekter og skåret ind til benet både hvad angår det geografiske og teknologiske; der skal fokuseres på nærområderne og så skal man teknologisk tilbage til basis. Med nærområder menes der Norge, Sverige, England, Tyskland, Polen, Rumænien, Ungarn, Ukraine og de baltiske lande. Rent teknologisk arbejder man dog fortsat med forbrænding af en hel masse forskellige typer af biomasse såsom halm, briketter, træflis, træpiller og husholdningsaffald.

Michael Engsted fortæller at strategien også omfatter et helt nyt område, nemlig kraftvarme.

- Vi har mest arbejdet med varme, men vil gerne have strømdelen med også, fordi der er større subsidier at hente på det område, siger han til Nordjyske.dk.

Weiss beskæftiger godt 240 ansatte, hvoraf de 130 befinder sig på en fabrik i Polen, hvor størstedelen af virksomhedens anlæg produceres. På hovedkontoret i Hadsund står man hovedsageligt for udvikling, planlægning og design af anlæggene. Weiss har også produktion i Odense, men her overvejes det kraftigt, at lukke ned og flytte aktiviteterne til fabrikken i Polen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125