23948sdkhjf

Vindmølleproducenter forbereder sig til et marked uden støtte

Det er usikkert, hvor længe den amerikanske PTC-ordning fortsætter, og derfor skal vindmølleproducenterne ruste sig til et marked uden støtte.
Det amerikanske marked har traditionelt rutsjet op og ned i takt med, at den såkaldte PTC-ordning er blevet forlænget. Men ikke så langt ude i fremtiden skal vindmølleproducenterne formentlig vænne sig til at handle på rene markedsvilkår. Det skriver Børsen.

- Jeg ser helt klart et amerikansk marked foran mig uden støtte til vindmøller. Det er noget, industrien skal ruste sig til, siger Janne Vincent Kjær, senioraktieanalytiker i Jyske Bank, til avisen.

Hos Vestas vil pressechef Michael Zarin ikke kommentere på de amerikanske støtteordninger. Den danske vindmølleproducent arbejdet dog hårdt på at presse prisen pr. produceret MWh ned og har siden 2009 mindsket priserne med 15 procent.

Hos konkurrenten Siemens har man tidligere vurderet, at der allerede i 2016 vil være et potentielt marked på 3-5 GW uden støtteordninger.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.252