23948sdkhjf

Det ulovlige lovlige oliefyr

Oliefyret lever på lånt tid – eller gør det?
Der har i den seneste tid været artikler i pressen, der kan give det indtryk, at det er ulovligt for boligejerne at udskifte deres oliefyrsanlæg fra næste år.

Hos Oliefyrsservicebranchens Registreringsordning OR ærgrer det Torben Richardt Hansen, at det netop er den opfattelse, der hersker.

- Man må stadig gerne have oliefyr efter 1. januar 2016. Det vi er oppe mod er mangelfuld information. Det er vigtigt at forklare, at oliefyret ikke bliver ulovligt, og at alle uanset om de ligger i et område med kollektiv forsyning eller ej har frit valg på alle forsyningshylder frem til årsskiftet, fortæller han til Energy Supply.

Et enigt Folketing vedtog med energiaftalen fra 2012 en undtagelsesbestemmelse, der betyder at man stadig gerne – efter 1. januar 2016 – må have oliefyr, hvis man teknisk ikke kan koble sig på fjernvarme- eller naturgasnettet.

- Og den bestemmelse gælder helt frem til 2020, hvor man har aftalt at revidere aftalen. Så fra 2020 kan man risikere en skærpelse, men de næste fem år er da værd at tage med, siger han og tilføjer:

- Selvom bestemmelsen gælder frem til 2020, så afgøres oliefyrets fremtid overvejende af hvilke politiske holdninger, der indtager regeringen. Så det bliver spændende at følge, siger Torben Richardt Hansen, der stadig tror på oliefyrets eksistensberettigelse i fremtidens Danmark - også selvom tallene for øjeblikket viser, at oliefyret er på tilbagetog.

- Der er mange tal fremme i øjeblikket om, at der er langt færre oliefyr tilbage i Danmark baseret på mængden af leveret olie. Årsagen til at færre har fået leveret olie i 2014 skyldes, at det har været en mild vinter, og at man har anvendt 15-20 procent mindre olie end på et normalt år, siger han.

- Og så er der de steder hvor varmepumper og oliefyr supplerer hinanden. Det er blevet langt mere udbredt at bruge en varmepumpe i kombinationen med et oliefyr. Og det tror jeg vi kommer til at se endnu mere af i den fjerdedel af Danmark, hvor man ikke har adgang til kollektiv forsyning, slutter han.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078