23948sdkhjf

Solvarme erstatter 60 procent af gassen

34.800 kvadratmeter solfangere skal i den grad være med til at bringe forbruget af naturgas ned hos Gram Fjernvarme.
Damlageret hos Gram Fjernvarme er netop blevet fyldt med 122.000.000 liter vand og 34.800 kvadratmeter solfangere ventes at være færdiginstallerede i juni 2015. Dermed kan driftsleder Lars M. Damkjær sætte punktum for et projekt, der har strakt sig over flere år.

Første udkast til projektet blev nemlig mødt med stor modstand af Dong Energy tilbage i 2012.

- Vi kom med et projektforslag i 2012, hvor det skulle i høring hos kommunen. Her anfægtede Dong vores kalkulationsrente på 3,5 procent, fortæller Lars M. Damkjær og tilføjer:

- Kalkulationsrenten blev siden af finansministeriet udstukket til 4 procent, som så blev anvendt. Derefter gjorde Energiklagenævnet opmærksom på at flisværket, som var indregnet i det første projekt, ville give en ny klage.

Flisværket blev således droppet og i stedet indsatte man en varmepumpe og en elkedel. Og nu er turen kommet til en udvidelse af det allerede eksisterende solfangeranlæg med 34.800 kvadratmeter og et 122.000 kubikmeter stort damlager.

I øjeblikket er er Arcon Solar ved at installere de mange solfangere – et arbejde, de ventes at være færdige med til juni, men anlægget vil være klar til produktion noget før.

- Efterhånden som de monterer, så kobler vi solfangerne på. Når de er helt færdige vil vores anlæg erstatte 60 procent af den naturgas, vi desværre er stavnsbundne til, siger Lars M. Damkjær, som dog er ganske stolt af de 60 procent.

- Det kan kun lade sig gøre på grund af varmelageret, at vi kan erstatte så meget af naturgassen. Lageret kan jo rumme 7.000 MW om året alene fra de nye solfangere, fortæller han.

Lageret er 110 gange 125 meter og 16,5 meter dybt på det dybeste sted.

Kommenter artiklen (4)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094