23948sdkhjf

Skagen lærer skotter om fjernvarme

Driftsleder Jan Diget til Glasgow for at fortælle om fjernvarme.
Skagen kan noget med fjernvarme. Og skotterne siges at være meget sparsommelige. Det ligner et miks med muligheder.

Forleden var der asiatisk besøg på Skagen Varmeværk, og nu rejser driftsleder Jan Diget til Glasgow for at lære skotterne om fjernvarme.

Jan Diget deltager mandag og tirsdag sammen med Energistyrelsen og brancheorganisationen DBDH i et dansk eksportfremstød, District Heating Planning.

Tre indlæg
Driftslederen fra Skagen varmeværk skal holde tre indlæg.

- Fjernvarme er ret nyt i Skotland. Kun to-tre procent af husene er opvarmet med fjernvarme. de fleste bruges gasfyr, så der er et stort marked. jeg skal fortælle om, hvordan vi udnytter overskudsproduktionen fra Fiskernes Fiskeindustri, FF og affald til fjernvarme, hvordan vi skaffer flere fjernvarmekunder, og hvordan det hele hænger sammen samfundsøkonomisk, siger Jan Diget. Der også vil benytte lejligheden til at brande Skagen gode ry.

Han var i oktober og november i fjor på en lignende mission i London.

Et skulderklap
Det overordnede mål med konferencen er at øge dansk eksport og know how, og udover Energistyrelsen og DBDH er Energibyen Frederikshavn involveret i eksportfremstødet.

- Vi tager det som et klap på skulderen, at man ude omkring i verden har øje på, hvordan vi laver energiløsninger, siger Poul Rask Nielsen, projektchef i Energibyen Frederikshavn.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078