23948sdkhjf

Sol og halm miljøgodkendes i Nexø

Med en miljøgodkendelse i hus kan Bornholms Forsyning gå videre med udvidelsen af Nexø halmvarmeværk.
Bornholms Forsyning A/S har i august 2014 fremsendt ansøgning om miljøgodkendelse af ny halmkedel og ny akkumuleringstank på det halmfyrede varmeværk i Nexø til Bornholms Regionskommune, der netop har miljøgodkendt udvidelsen.

Der er tale om udvidelse af et eksisterende halmvarmeværk med henblik på også at forsyne Svaneke, Listed og Aarsdale med fjernvarme. Projektet blev allerede i april 2014 godkendt i henhold til varmeforsyningsloven.

Nexø Halmvarmeværk etablerer ny halmkedel på 12,5 MW indfyret effekt, med røggaskondensering og absorptionsvarmepumpe, som skal erstatte de nuværende to halmkedler, hvoraf den ene kedel bibeholdes som reserve. Den nye kedel placeres i en tilbygning vinkelret på værket, og det eksisterende halmlager forlænges for at få plads til ny opriver og indfødning.

Der etableres også en ny akkumuleringstank på 3.500 m³, som med det store volumen kan rumme varme svarende til ca. et døgns forbrug i fuld last, og ca. en uges forbrug om sommeren, hvor kedlen kan slukkes og serviceres. Den ny akkumuleringstank forberedes til solvarme.

Den eksisterende oliekedel samt én af de gamle halmkedler bibeholdes som reserve i spidslastsituationer.

Værket ventes for fremtiden at have et årligt salg på 57.000 MWh årligt.


Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.457