23948sdkhjf

Kalundborg har udsigt til to havmølleparker

Kalundborg Kommune vil helst kun have én vindmøllepark, men muligheden for to kystnære havmølleparker er til stede.
Kalundborg Kommune har ikke lagt skjul på, at den helst kun ser én havmøllepark ud for sine kystnære områder. Men muligheden for to parker med møller, der skal levere vedvarende energi til Kalundborg og resten af landet, kan bestemt ikke udelukkes.

Det skriver dagbladet Nordvestnyt.

Senest har Energistyrelsen offentliggjort de seks områder, hvor der kan etableres havmøller efter den såkaldte udbudsmodel. Et område syd for Sejerø er et af de seks. Fuldmægtig i Energistyrelsen Therese Kofoed Jensen vurderer dog, at kun to af de seks områder kommer på tale, når afgørelsen skal falde. Baggrunden er, at det aktuelle udbud skal omfatte 350 MW, og det vil næppe kræve flere end to anlæg.

Teknik- og miljøudvalget i Kalundborg Kommune har sideløbende - som den første instans - behandlet en sag om kystnære havmøller i Jammerland Bugt syd for Asnæs.

Læs også: Udbuddet af kystnære havmølleparker skydes i gang

Det er den Søborg-baserede virksomhed European Energy, der arbejder på projektet, og Energistyrelsen har i juni sidste år givet forundersøgelsestilladelse til en vindmøllepark med op mod 60 møller, skriver dagbladet Nordvestnyt.

I Energistyrelsens opdaterede oversigt over aktuelle havmølleprojekter er Jammerland Bugt angivet med en kapacitet på 120-140 MW. Med brev af 17. juni sidste år gav Energistyrelsen European Energy A/S eneret til de omtalte forundersøgelser i et udpeget område i Jammerland Bugt. Selve forundersøgelsestilladelsen udløber 17. juni i år.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109