Sløv udbygning med vindmøller på land i 2014
Energistyrelsen har nu opdateret registret over udbygningen med landvind i 2014. Resultatet viser beskedne 37 møller og ca. 105 MW for hele året, når husstandsmøller fraregnes.
Læs også: Pauvert dansk vindår sender Sverige i front
Helbredsanalysen er sat i gang af regeringen for at belyse, om der er sammenhæng mellem vindmøllestøj og negative helbredseffekter.
- Det er stærkt beklageligt, at helbredsanalysen stopper udbygningen i kommunerne, når en helt ny canadisk undersøgelse viser, at der ikke er dokumenteret sammenhæng mellem vindmøller og helbredseffekter, siger Hylleberg.
Stort uudnyttet potentiale
Af Energistyrelsens stamdataregister fremgår det, at de 37 møller er stillet op i kun syv kommuner. Det fremgår også, at der er nedtaget 69 møller med en samlet kapacitet på 29 MW.
- Vi fortsætter år efter år udviklingen mod færre og færre vindmøller, som til gengæld er større og langt mere effektive. Det er naturligvis glædeligt, siger Hylleberg, der dog ikke kan skjule skuffelsen over årets resultat.
- Når vi alle ved, at landvind er den billigste el-produktionsteknologi, vi har til rådighed i Danmark, er det frustrerende, at vi ikke har været i stand til at stille flere møller op på land, end tilfældet er. Energinet.dk offentliggjorde for nylig en potentialeopgørelse, som peger på, at der i Danmark er plads til 12.000 MW ny kapacitet fra landvindmøller frem mod 2030. Det svarer til en årlig udbygning på 800 MW hvert år frem mod 2030. I det lys er 105 MW i 2014 naturligvis skuffende. Skal Danmark udnytte potentialet for billig landvind, skal der tænkes mere innovativt på planlægningssiden i kommunerne. Vi skal blive bedre til at udnytte de redskaber, der allerede ligger for sammenhængende områder til landvindudbygning.
Kilde: Vindmølleindustrien - www.vindpower.org