23948sdkhjf

Stor udvidelse af Hashøj Biogas

Fem tanke og 1.000 kvadratmeter stor hal på tegnebrættet
En større udvidelse er på vej hos Hashøj Biogas i Dalmose. Hvis de kommunale politikere giver grønt lys, bliver der tale om at opføre fem tanke og lugtfiltre samt en 1000 kvadratmeter stor hal, skriver Sjællandske Medier.

Projektet er inklusive 200 kvadratmeter gyllespor, så tankbiler med gylle i modsætning til i dag kan holde indendøre, når de læsser af.

Sidstnævnte vil ifølge bestyrelsesformand for Hashøj Biogas Hans-Christian Dahl begrænse lugtgenerne.

Formanden oplyser til Sjællandske Medier, at andelshaverne bag værket vil investere tre-fire millioner kroner i projektet. Udvidelsen sker, for at anlægget kan behandle en række biomassetyper, som man ikke kan modtage i dag - blandt andet organisk affald fra husholdninger og dagligvarebutikker.

Flere af naboerne til Hashøj Biogas har udtrykt modstand mod udvidelsen.


Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078