23948sdkhjf

SK Forsyning udvider med 45.000 MWh

Klima- og energiministeren lægger vejen forbi, når SK Forsyning indvier sit spritnye flisfyrede varmeværk.
Direktør Henrik Lundgaard er forud for indvielsen fredag-eftermiddag en tilfreds mand. Det skyldes ikke alene, at klima- energi og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen lægger vejen forbi, men også at byggeprocessen er forløbet let og næsten smertefrit med et varmeværk, der var klar til produktion en måned før planlagt.

Første spadestik til anlægget, der er flisfyret og har en indfyret effekt på 12,5 MW , et samlet output på 14 MW og en virkningsgrad på 110 procent, blev taget 14. marts 2014 og allerede 20. november 2014 blev værket idriftsat – en måned før tidsplanen.

- Efter min opfattelse et ualmindeligt godt gennemført projekt af entreprenører, leverandører og vores egne folk. Og det på trods af, at der undervejs har været enkelte funderingsproblemer på grund af uventet stor afstand til fast bund, siger Henrik Lundgaard til Energy Supply.

Hovedentreprenør på byggeriet har været Georg Berg fra Slagelse, mens kedlen er leveret af Eurotherm.

Ministeriel interesse
At Rasmus Helveg Petersen vælger at kigge forbi skyldes at han er specielt glad for netop denne form for fjernvarme, fortæller Henrik Lundgaard, der ikke er sen til at påpege det unikke ved anlægget.

- Ud over den meget effektive byggeproces – så er det mest unikke ved anlægget nok, at det repræsenterer en endog meget stor udvidelse af fjernvarmen i Slagelse, ca. 45.000 MWh. Og så er det et eksempel på, at industrielt erhvervsbyggeri godt kan være ganske pænt.

SK Forsyning har investeret 72 mio. kr. i det nye anlæg og indvier det fredag den 27. februar 2015.
Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094