23948sdkhjf

Lønsomhed og repowering trumfer vækstambitioner

SE Blue Renewables skifter fokus fra de vilde vækstambitioner, med 700 MW landvind i pipelinen og et mål om at være markedsleder, til lønsomhed og repowering.
Da SE og PFA i sommeren 2013 købte Dong Energys danske landvindmøller og etablerede SE Blue Renewables var ambitionerne tårnhøje, skriver Berlingske.

Man ville være markedsleder på landvind i Danmark og udvalgte nabolande samtidig med at man varslede om 700 MW landvind i pipelinen. Men elprisfaldet i 2014 og laveste spot-priser i ti år har fået selskabet til at skifte spor. De vilde vækstambitioner er der stadig, men de er trådt lidt i baggrunden.

- Vi vil ikke skalere på vores model, før vi er sikker på, at den virker. Vi har de ambitioner, som vi altid har haft, men det er klart, at når priserne falder 20 procent, så flyttes vores fokus mod lønsomhed. Og det prioriterer vi over vækst, siger adm. direktør hos SE Blue Renewables, Rasmus Christensen.

Repowering-projekter i pipelinen
Rasmus Christensen fortæller, at SE Blue Renewables stadig holder fast i strategien om repowering, hvilket betyder at man står klar til at udskifte en stor del af de gamle Dong-møller med nye og større møller. Et projekt, der skal øge kapaciteten fra 70-100 MW til 400 MW.

Med repoweringprojektet følger en investering på 4 mia. kr. . en stor investeringsbeslutning, som man først er klar til at tage med udgangen af 2016.

Og hvad angår kampen om vindtronen i Danmark, hvor Vattenfall for nylig har meldt sig ind i kampen, siger Rasmus Christensen, at hvad de gør er op til dem, hos SE Blue Renewables vil man til enhver tid vælge lønsomhed over vækst.


Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109