23948sdkhjf

Brørup VVS i omfattende Dong-samarbejde

Installatørvirksomheden og Dong tilbyder fjernvarmekunderne i Brørup et energitjek.
Brørup VVS og Dong har indgået en aftale om fjernvarme-service. I mange år har virksomheden haft en serviceaftale på gaskedler for Dong, og nu vokser samarbejdet til at omfatte fjernvarmekunder.

- Vi skal ud og optimere fjernvarmeinstallationer. Det kan være ældre udgåede komponenter, der trænger til at blive justeret eller skiftet, siger Torben Søby, der er medejer af Brørup VVS.

Brørup Fjernvarmes 1210 kunder er som de første blevet tilbudt en aftale, der indeholder et hovedeftersyn og opfølgende eftersyn hvert andet år.

Udover fjernvarmeinstallationen vil Brørup VVS også gennemgå boligernes klimaskærm.

Frugtbart samarbejde
De første eftersyn lader vente på sig. Men Torben Søby tror på, at det bliver et frugtbart samarbejde med Dong om fjernvarme.

- Vi er lige nu i den spæde start, men jeg har en forventning om, at der på sigt skal ansættes én servicemontør mere hos os, siger medejeren.

Brørup VVS har i øjeblikket 18 ansatte. Virksomheden har oplevet en vækst i forretningen, og inden for de sidste fire år, har der sket en vækst på 50 procent i antallet af ansatte.

- Siden jeg kom ind i virksomheden i 2005, har vi udviklet os fra at være en virksomhed med 90 procent af omsætningen i Brørup Kommune til at være landsdækkende, fortæller Torben Søby.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111