Cepos: Det koster 100 mia. om året at blive fossilfri

Det vil koste danskerne 100 mia. kr. om året at blive fossilfri, lyder det fra Cepos.

Cepos udsender i dag et notat, hvori analysechef Otto Brøns-Petersen har beregnet de samfundsøkonomiske omkostninger ved at gøre Danmark uafhængig af fossilenergi i 2050. Beregningerne viser en risiko for et samfundsøkonomisk tab på i størrelsesordenen 100 mia. kr. om året.

- Et politisk flertal har bestemt, at Danmark skal være gøres uafhængig af fossilenergi frem mod 2050, men der er ikke blevet foretaget en officiel samfundsøkonomisk analyse af, hvad det reelt vil koste danskerne. Vores beregninger viser, at det samfundsøkonomiske tab kan blive 100 mia. kr. eller mere om året. Det er en omkostning, som politikerne mangler at prioritere, siger Otto Brøns-Petersen, analysechef i Cepos.

- Regningen kan blive lavere, hvis der sker store teknologiske fremskridt for grøn energi. Men hvis Danmark går enegang og forsøger at drive den teknologiske udvikling, vil det blive meget dyrt. Teknologiske fremskridt for fossilenergi - som f.eks. skiffergas - vil gøre regningen større. Vi har endda ikke taget hensyn til i beregningerne, at olieprisen er faldet markant i løbet af det seneste år. Derimod er det forudsat, at energipolitikken modsat i dag indrettes omkostningseffektivt, siger Otto Brøns-Petersen, analysechef i Cepos.

Den internationale forskning, som bl.a. er offentliggjort af FNs Klimapanel, modsiger ikke, at omkostningen kan blive meget stor i Danmark ved at blive fossilfri. Tidligere danske analyser bygger på hidtil usete teknologispring, som langt hen ad vejen ville få den grønne omstilling til at komme af sig selv.

- Man burde fra politisk side have beregnet de samfundsøkonomiske konsekvenser, før man opstillede 2050-målene. Det bør man gøre nu. Politikerne bør desuden gøre energipolitikken mere omkostningseffektiv og opgive enegang i forhold til EU. Det er meget dyrt og har ikke effekt på klimaet, siger Otto Brøns-Petersen, analysechef i Cepos.

{{ visitor.ipAccess.member.name }}

{{ visitor.ipAccess.corporateClient.name }}

{{ visitor.user.name }}

Cepos: Det koster 100 mia. om året at blive fossilfri

Medlemmernes egne nyheder

Mest læste

Job i fokus

Seneste nyheder

Udvalgte artikler

Udvalgte nyheder fra forsiden

Assens Forsyning producerer biogas på ost og øl

Stopper samarbejde med MT Højgaard

Endnu et ja til biogassen på Djursland

Landdistrikterne: Nuværende kompensation for sol og vind er utilstrækkelig

Ørsted-projekter kan fortsætte efter indgået overenskomst

Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega


Per Alex Sørensen 25. februar 2015 11:12 Rapporter upassende indhold	Både Energistyrelsen og andre har beregnet de samfundsøkonomiske konsekvenser. Inden man opstillede 2050 målene gjorde Klimakommissionen det samme - med et helt andet resultat end Cepos.

Mikael Ibsen 25. februar 2015 11:12 Rapporter upassende indhold	Politikere opstiller ikke mål ud fra rationelle betragtninger, men udfra det, de føler vil giver den største medvind ved næste valg.

Mikael Ibsen 25. februar 2015 15:36 Rapporter upassende indhold	Altid kedeligt, når usikkerheden er større end måleresultatet. Men det, som bekymrer mig mest i de etablerede konsekvensberegninger, er længden af armslængde-armen...

Stig Libori 25. februar 2015 18:32 Rapporter upassende indhold	Cepos har bedrevet et nyt notat om, at det bliver hamrende dyrt at skabe en fossilfri energiforsyning i Danmark inden 2050: http://cepos.dk/content/hvad-vil-det-kos... Det går ofte galt, når økonomer forsøger at regne på energisystemer (Produktivitetskommissionens analyse af energisystemet var eksempelvis pinlig læsning), men dette notat er nærmest et studie i, hvad der går galt, når økonomer forsøger at analysere klimaproblematikken. Jeg vil her kort skitsere nogle af de metodisk mest grundlæggende fejl i notatet. For det første tager notatet udgangspunkt i regeringens "Virkemiddelkatalog", som er et katalog over, hvad forskellige klimatiltag bidrager med. Cepos notat laver en simpel beregning, som jeg selv lavede for lang tid siden. I modsætning til Cepos benyttede jeg dog kun Virkemiddelkataloget til en analyse af umiddelbare policy-analyser, sådan som det er beregnet til. Cepos tror dog kataloget kan benyttes til noget helt andet, og så går det galt. For det første starter Cepos med at beregne virkningen af de eksempler Virkemiddelkataloget indeholder. Så rangordner Cepos eksemplerne, sådan at de samfundsøkonomisk mest rentable tiltag benyttes først, og de slutter så med de økonomisk mest ufordelagtige tiltag. Meget skarpsindigt opdager Cepos så, at eksemplerne i Virkemiddelkataloget slet ikke rækker til at gøre Danmark CO2 fri - lægger man alle eksemplerne sammen, spares der kun 8 mio tons CO2 om året, hvilket jo ikke er de nødvendige 40 mio tons. Så hvad gør en Cepos økonom så? Ja, så skriver man en tale om, at de næste tiltag jo nok vil blive endnu dyrere pr tons CO2, så Cepos sætter en "skyggepris" for de resterende 32 mio tons CO2 på det dyreste af tiltagene i kataloget (4.455 kroner/tons). Det må give en undergrænse for prisen, mener Cepos. Og vupti koster det 154 mia om året at blive fossilfri - "kun" 11 mia for de første 8 mio tons, men 143 mia for de sidste 32 mia tons. Såvidt Cepos måde at misbruge Virkemiddelkataloget på... Lad os prøve at bruge det Virkemiddelkatalog en anelse mere konstruktivt. I stedet for "kun" at vælge den mængde "billige" tiltag, som står i kataloget, så kunne man jo vælge noget mere at de billige tiltag (jeg bliver nødt til at præcisere, at den efterfølgende beregning er alt for banal, fordi den slet ikke tager højde for problemets kompleksitet, men i det mindste er den ikke nær så banal som Cepos analyse): Eksempelvis kan man jo godt spare mere end 75000 tons CO2 på energieffektivisering (man kan spare omkring 10 mio tons), det kan lade sig gøre at opføre 12000 MW ekstra landvindmøllekapacitet og ikke blot 200 MW som i eksemplet i Virkemiddelkataloget, man kan plante langt mere skov og græs end i katalogets eksempler osv, osv. For ikke at trætte med unødigt komplicerede beregninger, så lad os eksempelvis forestille os, at vi i stedet udlægger al "sandet" landbrugsjord i Danmark til 50% græs og 50% nåleskov. Vi taler om 450.000 hektar til hvert formål. Ved at gange op med klimakatalogets eksempler finder man ud af, at de to tiltag tilsammen vil spare 5,6 mio tons CO2 om året til en pris af 958 mio om året. I virkeligheden vil det spare endnu mere CO2 (og sandsynligvis samtidigt blive en overskudsforretning), fordi der er produktionsfordele ved at dyrke græsset og træerne sammen (såkaldt silvopasture). Det er et af de synergieksempler, hvor 1+1=3... Desuden har forskerne bag +10 mio tons planen påvist, at udbyttet af nåletræer kan blive meget højere pr. hektar end de tal der står i virkemiddelkataloget osv... Men eksemplet illustrerer helt banalt, at det kan gøres meget, meget billigere end Cepos tror, selv med en naiv tilgang til problematikken. Her fandt vi lige 5,6 mio ekstra tons til en skyggepris af 170 kroner pr tons (som i virkeligheden er lavere) - altså mange gange billigere end den backstop pris Cepos påstår er den billigste mulighed. Og jeg kan gøre det samme i tiltag efter tiltag. I den virkelige verden er problematikken langt mere kompleks end Cepos gør sig noget begreb om. Kombinerer man eksempelvis vindmøller og solceller, kan elnettet udnyttes mere effektivt end i dag fordi de producerer til to forskellige spændingsniveauer. Det kan spare forbrugerne for milliarder af kroner i nettariffer. Samtidigt er der en tendens til, at solcellerne producerer når vindmøllerne ikke gør og omvendt. Den slags skaber systemfordele som økonomer har det med fuldstændigt at overse, fordi de ikke forstår energisystemer.... Vi har set mange økonomberegninger af klimapolitikken de senere år. Men det bliver ærlig talt lidt pinligt at læse i længden. Økonomer forstår ganske enkelt ikke problematikken..

Thorkil Søe 26. februar 2015 23:21 Rapporter upassende indhold	I denne og mange andre diskussioner er der en tendens til for mange påstande. Ofte er hele argumentationen som om det er konklusionen der styrer de valgte data – ”Halen der logret med Hunden.” Hvis man vil bekæmpe en fjende og nå et mål – her reduktion af CO2 og sikre forsyningssikkerhed – så behøver man ikke at være general for at forstå at man skal kende geografien og forudsætningerne. På http://wp.me/p1RKWc-af har jeg prøvet at samle nogle af de mange data der er relevante hvis man ønsker at få en meningsfyldt diskussion om udgifterne i forbindelse med at blive grøn. Selv om jeg har prøvet at fatte mig i korthed blev det langt. Men i modsætning til det så meget andet har jeg fremlagt kilder til det jeg er kommet frem til. Mit håb er at det enten vil blive modbevist eller genbrugt.