Fjernvarmen har allerede fundet eksport-formlen
Klumme: Fjernvarmesektorens opbygning med forbrugerejede og kommunalt ejede selskaber er ikke noget, der hindrer et eksporteventyr. Snarere tværtimod. De danske virksomheder i fjernvarmeindustrien har med fjernvarmens store udbredelse i Danmark et solidt fundament, de kan bygge videre på uden for landets grænser.
Lad os blot nævne solvarme som et eksempel: At det ellers ikke mest solrige land i verden, Danmark, er førende på netop dette område, skyldes innovative tanker i fjernvarmebranchen kombineret med både evnen og viljen til at investere langsigtet.
Solvarme var, som andre teknologier, længe undervejs, før det fik sit endelige gennembrud. Det kom først omkring 2008, men på blot syv år er antallet af anlæg eksploderet. Samtidig har teknologien fortsat udviklingen.
De seneste syvmileskridt er taget i Dronninglund, mens det næste bliver i Vojens. Begge steder kombinerer man store solvarmeanlæg med et damlager, så man kan gemme sommersol til vinterkulde – grønt og effektivt.
I Gram er man i færd med at gøre det samme, men her kombinerer man anlægget med udnyttelse af overskudsvarme fra den lokale tæppefabrik. Smart, effektivt og energibevidst.
Den slags var ikke sket, hvis ikke de enkelte fjernvarmeværker både kunne og turde tænke langsigtet. De skal ikke tænke i profit til ejerne, som ønsker at trække penge ud af selskabet. Pengene bliver i selskabet, fordi hele formålet er at sikre forbrugerne bedst og billigst fjernvarme - ikke bare her og nu, men også i morgen, næste år og om 20 år.
En ny rapport fra tænketanken Axcelfuture, der er udarbejdet af Copenhagen Economics, foreslår, at forsyningssektoren åbnes op for kommercielle interesser, fordi det vil styrke området og dermed mulighederne for eksport.
Men hvis Axcelfutures ærinde er at styrke eksporten, hvorfor er man så i stedet mere opsat på at pille en velfungerende sektor fra hinanden?
Det spørgsmål fik man som lytter hos P1 Morgen desværre ikke besvaret, da de fredag den 6. februar havde Mads Lebech, der er formand for Axcelfutures advisory board og direktør i Industriens Fond, i studiet.
I stedet talte Mads Lebech om, at driften i forsyningssektoren kan blive bedre og effektiviseres. ”Det gøres ikke godt nok,” sagde han. Hvis bare det var privatiserede virksomheder med professionelle bestyrelser, ville det se anderledes ud, påstår han.
Forsyningssektoren kan ifølge Mads Lebech skære otte milliarder kroner af prisen for varme, vand og afhentning af affald, hvis man gør det smartere end i dag. Milliarder, der ifølge ham vil kunne komme forbrugerne til gode.
Desværre er det også milliarder, der er grebet ud af den blå luft, hvis man kigger på rapportens tal.
Vi har en veldrevet forsyningssektor, der danner grundlag for store eksportvirksomheder som Kamstrup og Danfoss.
De investeringer, der rækker 20 år frem, går kommercielle virksomheder ikke i gang med. De skal have tilbagebetalingstider på ganske få år, for ellers kunne de investere deres penge i andre ting, som hurtigere vil forrente sig. Det behøver fjernvarmeværkerne ikke, som det er nu. De både kan, vil og tør tænke langsigtet.
Derfor lukrerer både fjernvarmeforbrugerne og industrien af det. For industrien har brug for at kunne afprøve tingene i storskala, som man kan i fjernvarmen med en udbredelse til to tredjedele af de danske husstande.
Virksomhederne har på den måde også noget at vise frem, når de tager ud internationalt. Konstant kommer der besøg fra udlandet for at se nærmere på, hvordan vi effektivt udnytter affald som en grøn energiressource fremfor at lade den ligge på lossepladsen og afgasse metan lige op i luften.
Eller se på hvordan vi gemmer sommersol til vinterkulde. Eller hvordan vi flytter varme fra en by til en anden i stedet for at brænde ekstra meget brændsel af. Eller hvordan man afregner og måler forbrug med intelligente målere.
Faktisk tror industrivirksomhederne på, at netop det helt unikke danske fjernvarmemarked er en kæmpe fordel for dem. Så meget at de forventer vækst de kommende år. Vækst i eksporten på 1 milliard kroner hvert år frem mod 2020.
Det gør de, fordi de har de løsninger og den know how, som andre efterspørger i jagten på energieffektivisering.
Selvfølgelig kan der laves forbedringer i sektoren. Men det bør ikke ske på forbrugernes bekostning og ved at ødelægge en succes, som udlandet valfarter hertil for at lære af.
