23948sdkhjf

Tangeværket henter tidsubegrænset tilladelse til elproduktion

Klima- og Miljøudvalget i Viborg Kommune indstiller Gudenaacentralen til en tidsubegrænset tilladelse til vandindvinding til el-produktion på Tangeværket.
Gudenaacentralen søgte den 2. april 2014 om tilladelse til at indvinde overfladevand fra Gudenåen til produktion af elektricitet på Tangeværket.

Tangeværket har hidtil været drevet på baggrund af en koncession meddelt efter Tangeloven. Folketinget har efterfølgende den 12. december 2013 ved lov ophævet Tangeloven og derved det grundlag, som Tangeværket har været reguleret efter. Tangeværkets drift skal herefter reguleres efter gældende miljølovgivning. En tilladelse til at indvinde overfladevand kan efter bestemmelserne i loven maksimalt meddeles for en periode på 30 år.

Klima- og Miljøudvalget i Viborg Kommune har netop besluttet at meddele en tidsubegrænset tilladelse til vandindvinding. En sådan beslutning vil få stor betydning for Tangeværket.

- Nu er tilladelsen jo ikke helt hjemme endnu. Der er jo en hjemmel i vandforsyningsloven, som vi dog håber at Naturstyrelsen vil dispensere fra, det har de i hvert tilfælde selv lagt op til, fortæller Rasmus Lambert Christensen, hos Gudenaacentralen og tilføjer:

- Med tilladelsen ville vi ikke behøve at spekulere på, om vi bliver lukket, som vi jo er truet med tidligere, på grund af omløbsstryg og en planlagt tømning af søen i forbindelse med re-etableringen af et gammelt vandløb, forklarer han.

Tangeværket producerer i gennemsnit 11.500 MW om året.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.189