23948sdkhjf

Greve-Solrød Forsyning vil gå sammen med flere

Tre i en. Sådan er planerne for et kommende stort forsyningsselskab, som skal dække både Greve, Solrød, Køge og Stevns.
Målet med at gå fra tre mindre til ét stort er at blive bedre. For fremtidens forsyning kræver mere, lyder det fra Greve-Solrød Forsyning, der nu vil slå pjalterne sammen med forsyningerne i Køge og Stevns.

- Folkene på Greve-Solrød Forsyning er både dygtige og engagerede. Men de er få mennesker til store opgaver. Derfor er de sårbare, når der pludselig opstår uventede situationer og nye behov, siger Pernille Beckmann, borgmester i Greve.

Samme oplevelse er der i forsyningsselskaberne i Køge og Stevns. Derfor undersøger kommunerne nu, om det kan betale sig at slå de tre administrationer sammen i et stort, robust selskab, mens de tekniske anlæg bliver, hvor de er. Ude i kommunerne.

- Vi har allerede gode erfaringer med at gå sammen. Vi har jo lavet Greve-Solrød Forsyning, som har fælles administration. Allerede her oplever vi, at de ansatte tilsammen har flere kompetencer, og at vi kan give borgerne en bedre service, siger borgmesteren.

I Greve anbefaler byrådet, at de tre forsyningsselskaber arbejder hen imod at blive et større forsyningsselskab. I Køge og Stevns skal byrådene nu tage stilling til forslaget.

Hvis de fire byråd beslutter sig for at lægge de tre selskaber sammen til et, kan det nye selskab blive oprettet i januar 2016.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156