Dong: Kraftværksdrift skal honoreres
Dong kræver en ny afregningsmodel af staten for holde kraftværkerne klar, når vinden lægger sig og møllerne går i stå.
Øverste chef for Dong Energys kraftværksdivision Thomas Dalsgaard siger til Børsen, at man vil honoreres for det arbejde og de penge, man smider i kraftværksdrift. Han fortæller, at Dong Energy netop nu forhandler om en varmeaftale for Asnæsværket og får man ikke den, så lukkes endnu en gigantisk kraftværksblok ned. Det vil medføre et yderligere pres på den danske elforsyning.
- Spørgsmålet er, hvor mange vi kan tage ned, før vi har en udfordring af forsyningssikkerheden, siger Thomas Dalsgaard til Børsen.
Hos Energinet.dk fortæller afdelingsleder for systemanalyse Bjarne Brendstrup, at der i øjeblikket arbejdes på nye modeller til at sikre afregning for kraftværkerne i danmark og dermed også antallet af kraftværker i Danmark i fremtiden.