23948sdkhjf

Tab af fjernvarmekontrakt betyder færre genansættelser

Efter 12 år er det ikke længere virksomheden Nordisk Klima, der skal stå for renovering og vedligeholdelse af fjernvarmenettet i Odense. Det betyder at færre af de hjemsendte medarbejdere genansættes.
Fjernvarme Fyn har netop haft opgaven med vedligehold og renovering af fjernvarmenettet i EU-udbud og overraskende nok var det ikke Odense-firmaet Nordisk Klima, der løb med opgaven, skriver Fyens.dk.

Nordisk Klima har ellers stået for arbejdet i 12 år.

- For Nordisk Klima betyder tabet af opgaven ikke deciderede opsigelser af medarbejdere. Mange ansatte er i forvejen sendt hjem på grund af vinteren, som det normalt sker. Færre af dem vil nu blive genansat, siger Henning Mørk-Pedersen, der er direktør og medejer af firmaet.

Lige nu beskæftiger Nordisk Klima fem ansatte med fjernvarmearbejde, mens man før vinterstilheden var oppe på 30 ansatte.

Henning Mørk Pedersen fortæller til Fyens.dk, at man har mange andre aktiviteter, og at man derfor ikke bliver voldsomt berørt af situationen.

Læs også: Østergaard Entreprise henter kæmpe fjernvarmeordre
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094