23948sdkhjf

Dansk-tysk energiaftale underskrives i dag

Delstatsminister for Baden-Württemberg i Tyskland og Rasmus Helveg Petersen indgår i dag en samarbejdsaftale på fjernvarme og energieffektivitet.
Delstaten Baden-Württemberg efterspørger Danmarks erfaringer med fjernvarme og energieffektivitet for at kunne nå sine ambitiøse klimamål. Ny samarbejdsaftale stiller dansk viden til rådighed og styrker derigennem danske virksomheders eksportmuligheder.

Derfor indgår delstatsminister for Baden-Württemberg, Franz Untersteller, og klima-, energi og bygningsminister, Rasmus Helveg Petersen, i dag en samarbejdsaftale. Aftalen underskrives i forbindelse med en erhvervskonference i DI med deltagelse af danske og tyske virksomheder.

Franz Untersteller er i Danmark med en større erhvervsdelegation for at se på og lære om danske energi- og klimaløsninger.

Med aftalen stiller Danmark sin know-how til rådighed for Baden-Württembergs bestræbelser på at nå ambitiøse målsætninger om 50 pct. øget energieffektivitet, 80 pct. vedvarende energi i energiproduktionen og 90 pct. reduktion i drivhusgasser i 2050.

- Tysk mekanik og forbrugerelektronik er efterspurgt i hele verden. Men når det kommer til fjernvarme og energieffektivitet, er Danmark blandt de absolut førende. Derfor oplever vi massiv interesse fra lande verden over, heriblandt også Tyskland. Jeg er sikker på, at vi begge kommer til at lære meget af samarbejdet, siger klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen.

Aftalen indgås under Eksportordningen, der blev indført med Regeringens vækstpakke i 2014. Ordningen skal gennem bilateralt myndighedssamarbejde om energipolitik og -regulering være med til at fremme eksport af dansk energiteknologi i udvalgte lande i tæt samarbejde med erhvervet.

”Selvfølgelig er jeg stolt af, at vi kan inspirere lande, der har ambitiøse ønsker om at nedbringe CO2-udledningen. Men eksportordningen er ikke velgørenhed. Når andre indfører energiløsninger, der ligner vores, har det enorm betydning for danske producenter af energiteknologi, siger Rasmus Helveg Petersen
Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078