23948sdkhjf

Producent af vindmøllenet vinder iværksætterpris

Catonets får Iværksætterpris for at skabe et unikt produkt og skabe arbejdspladser i lokalområdet.
Vinderen af Frederikshavn Erhvervsråds Iværksætterpris blev Catonets ApS i Skagen og deres sikkerhedsnet til vindmølleindustrien.

- Virksomheden har ansøgt om patent på deres unikke produkt, der har et stort potentiale på verdensmarkedet. Der er to ansatte i virksomheden, der har outsourcet produktionen til lokale virksomheder, og de er derfor med til at skabe jobs i det lokale erhvervsliv. Catonets har fundet et hul i markedet, som rummer store forretningspotentialer. Der er allerede stor interesse om virksomhedens produkt, som til stadighed udvikles og optimeres, skriver Frederikshavn Erhvesråd i sin begrundelse for at tildele Catonets Iværksætterprisen.

- Jeg sagde for et par år siden, at den pris ville jeg vinde en dag, så det er da et kæmpe skulderklap og stort at få sådan en pris. 2014 har været et lidt turbulent år med meget frem og tilbage i forhold til vindmølleproducenterne. Nu er det lykkedes os at komme ind til Vestas, hvor vi skal lave en prototype på et sikkerhedsnet tilpasset deres mølletårne, så de kan se det i funktion. Det bliver forhåbentligt starten på noget stort for virksomheden. Vi har også haft et andet spændende møde med en mulig samarbejdspartner her i januar, som jeg desværre ikke kan afsløre nærmere om lige nu, siger Cato Christensen, som ejer Catonets sammen med Jesper Winter og den nye partner KLS Energy.

Virksomheden har allerede solgt deres sikkerhedsnet til Siemens world wide igennem de seneste tre år, både onshore og offshore.

Bag Iværksætterprisen står Erhvervshus Nord, Skagen Handelsstandsforening, Sæby Handelsstandsforening, FREDERIK handels- og virksomhedsforening, Turisthus Nord, Arena Nord, Spar Nord og Frederikshavn Kommune.

Om Catonets
Virksomheden er startet af Cato Christensen, som er tidligere vindmøllemontør og har udviklet virksomhedens produkt - sikkerhedsnet til vindmølleindustrien. Nettene bliver monteret indvendigt i møllen og løser et sikkerhedsproblem i forhold til faldende objekter så som værktøj og andet, der gør det muligt for montører at arbejde på flere niveauer i møllerne.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079