23948sdkhjf

Værsgo, her er 200.000 tons overskudshalm

Halmproducenterne på Fyn tilbyder tonsvis af overskudshalm til anvendelse på Fynsværket til den nye ejer, Fjernvarme Fyn.
Hvert år afbrændes 250.000 ton affald fra Danmark og Storbritannien på Odense Kraftvarmeværk som er en del af Fynsværket. Samtidig pløjes der hvert år 200.000 ton halm ned i markerne rundt om på Fyn. Det vil foreningen Danske Halmleverandører gerne lave om på, skriver Fyens.dk.

Der afbrændes i dag 180.000 ton halm alene på Fynsværkets blok 8 - en mængde som formand for Danske Halmleverandører Hans Stougaard gerne ser øget.

Hos Fynsværket og Fjernvarme Fyn er man positiv over for brugen af mere fynsk halm, men halmanlægget på blok 8 på Fynsværket er for nuværende fyldt op og det vil kræve millioninvesteringer i blok 7,såfremt der skal fyres med halm i stedet for eller sammen med kul, som man gør i dag.

Formanden for Fjernvarme Fyn Dorte Hjerstedt Boye fortæller, at man inden for det næste år skal tage stilling til, hvorledes varmen fremtidssikres, og at den fynske halm helt sikkert vil komme i betragtning.

- Men jeg kan ikke love noget, og vores opgave er at sikre den billigste varme til forbrugerne, siger formanden.

Originalartikel
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079