23948sdkhjf

Esbjerg Forsyning bygger topmoderne vandværk

I foråret 2015 tager Esbjerg Forsyning første spadestik til et nyt supermoderne vandværk til 50 mio. kr Vandværket bryder med traditionel byggestil og henter inspiration fra fødevareindustrien.
Vandværket opføres i Kjersing, Esbjerg og skal på sigt håndtere størstedelen af Esbjerg bys drikkevandsforbrug. Vandværket bryder med traditionel byggestil og henter inspiration fra fødevareindustrien og dens erfaringer med fødevaresikkerhed.

- Vi vil levere rent, koldt og klart drikkevand. Det kræver et skarpt øje på vandkvaliteten. Det nye vandværk bliver derfor opført med særligt fokus på fødevaresikkerhed og arbejdsmiljø. Det fokus er vigtigt for os alle, og i særdeleshed for de virksomheder, der bruger vores drikkevand i deres produkter. Vandværket er således inspireret af fødevareindustrien og de strenge krav, der her stilles til at sikre fødevarekvaliteten, siger Freddie H. Madsen, Esbjerg Forsynings bestyrelsesformand og fortsætter:

- Det nye vandværk er et led i Esbjerg Forsynings strategi for aktivt at sikre godt drikkevand i hanerne nu og i fremtiden.

Fra beton til rustfrie ståltanke
’Fremtidens vandværk’ bliver opført, så der er en fuldstændig adskillelse af bygning og procesanlæg. I modsætning til den typiske byggestil er der således ikke er kontakt mellem bygningskonstruktioner og drikkevand. Vandbehandlingen sker i et lukket system, hvilket er med til at sikre drikkevandskvaliteten.

Rentvands-tankene, hvor vandet opbevares inden det pumpes ud til kunderne, bliver udført i rustfrit stål og placeres inde i vandværksbygningen. Tidligere har det været standard at opbevare vandet udendørs, i nedgravede betontanke.

Fremtidssikret vandværk
- Det nye vandværk erstatter Spangsbjerg Vandværk. Og bliver i øvrigt forberedt til at kunne udvides med en ekstra sektion om 5-15 år, som erstatning for Vognsbøl Vandværk, siger Jesper Frost Rasmussen, Esbjerg Forsynings adm. direktør.

De to vandværker er over 40 år gamle og håndterer 2/3 dele af Esbjerg Bys forbrug af drikkevand på ca. 6 mio. m3/år. Vandet indvindes nær Holsted og Brørup og pumpes ind til Esbjerg.

Åben, indbydende stil
Esbjerg Forsyning har lagt vægt på, at arkitekturen i det nye vandværk er indbydende og signalerer åbenhed.

- Bygningen opføres med store glaspartier, og forbipasserende opfordres til at træde nærmere for med egne øjne at se, hvordan et vandværk ser ud inden i, fortæller Jesper Frost Rasmussen.

Esbjerg Forsyning har haft opgaven i udbud og har valgt ALECTIA i Aarhus som bygherrerådgiver, arkitektfirmaet Ginnerup Arkitekter fra Horsens og det rådgivende ingeniørfirma Rambøll i
Esbjerg.

Det nye vandværk forventes at stå klar til drift i efteråret 2016.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08