23948sdkhjf

Industrivarme leverer 1 MW biomassekedel til Præstø

Præstø Fjernvarme har investeret i en 1 MW biomassekedel fra Industrivarme, der fungerer som totalleverandør i forbindelse med entreprisen.
Den nordjyske virksomhed Industrivarme skal projektere, levere, montere, idriftsætte og indregulere Præstø Fjernvarmes nye 1 MW biomassekedel.

Biomasseanlægget skal supplere Præstø Fjernvarmes eksisterende gaskedler og gasmotorer og entreprisen fra Industrivarme inkluderer biobrændselskedel med fyrboks, automatisk rensning af røgrør (skudrens), 100 m3 træpillelager med transportsnegl, fyringsanlæg med indfødningssystem og skubberist, røggaskøler for røggaskøling til ca. 110 o C, røgrensning i form af multicyklon, automatisk askehåndteringssystem, skorsten, elinstallation, styringsanlæg samt bygningsarbejder i form af fundamenter for silo og skorsten.

Opstart for selve projektet ventes at blive i foråret 2015, nærmere betegnet marts, oplyser adm. direktør hos Industrivarme Allan S. Jakobsen i en mail til Energy Supply.

Anlægget skal installeres på kraftvarmeværket på Værkstedsvej i Præstø.


Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079