Forudsætningerne skal passe med målene
Klumme: Forudsætningerne for samfundsøkonomiske beregninger passer ikke længere med den virkelighed, der er for energibranchen.
I 2035 skal al el og opvarmning være baseret på vedvarende energi, og i 2050 skal de fossile brændsler være helt ude, også af transport. Det er de målsætninger, som energibranchen har at arbejde med.
I den sammenhæng er 2035 ”lige om lidt”. Der er 20 år til at omstille de dele af energisystemet, som ikke allerede er grønne, og det er ikke ret lang tid, når man opererer i branchen, der arbejder langsigtet.
Investeringer i produktionsanlæg skal nemlig tænkes både 20 og 30 år frem tiden, ja, nogle gange endnu længere, og lige nu står mange gamle anlæg foran udskiftning med ny, grøn teknologi.
Store varmepumper i fjernvarmen er eksempelvis ramt ind i det problem, at man skal lave sine samfundsøkonomiske beregninger ud fra, at elprisen er den samme hele tiden, uanset om virkeligheden for de store varmepumper er, at de kun kører, når elprisen er lav.
Det er faktisk hele fidusen med varmepumperne, for elprisen er lav, når der er overskud af strøm. Det er typisk når vindmøllerne snurrer aller mest.
Fleksibilitet
Når prisen er høj, så slukker fjernvarmeværkerne for de store varmepumper, og har de behov for at tilføre varme til fjernvarmeforbrugerne, så producerer de på anden vis - eller bruger fra lageret i akkumuleringstankene. Det giver hele energisystemet fleksibilitet, for det er også fjernvarmeværkernes motoranlæg, der bliver tændt for, hvis der opstår mangel på el.
Dermed bliver hele energisystemet mere grønt, hvilket jo er målsætningen.
Derfor er det glædeligt, at barrieren i forudsætningerne for samfundsøkonomiske beregninger for de store varmepumper bliver fjernet. Men der er flere barrierer samme sted. Rigtig mange endda.
Helt grundlæggende er så er hele tankegangen bag de samfundsøkonomiske beregninger skabt i en anden tid og med et andet mål for øje. Det handlede om dansk selvforsyning, og det kunne efter oliekriserne i 70’erne skabes ved at udnytte dansk naturgas. Det virkede og var en stor succes.
Unødvendig barriere
Men tiden er en anden i dag. Til gengæld står naturgas-tankegangen nu i vejen for grønne projekter.
Den kamp kæmpes dagligt over hele landet, hvor fjernvarmeselskaber er i fuld gang med at gøre det, som politikerne har bedt dem om: at omstille til en grøn fremtid.
Årligt investerer fjernvarmeværkerne for fem mia. kroner i grønne løsninger til både produktion og udvidelser af ledningsnettet. Det skaber 6000 arbejdspladser, men det sker ofte efter hårde bureaukratiske og juridiske sværdslag.
Sværdslag som jo i bund og grund ikke burde udkæmpes.
For helt overordnet, så er der jo prioriteret og udstukket en kurs i grøn retning. Derfor skal ting som afgifter, kalkulationsrente og virkningsgrader jo ikke stå i vejen. Den politiske beslutning er jo, at den omstilling skal finde sted, uanset om en formel i et regneark er indstillet anderledes.
Politikerne har prioriteret, at selv om det måske kan have en pris, så er det vejen at gå.
Tilbage står faktisk kun om det selskabsøkonomisk og brugerøkonomisk er en god ide at gå den grønne vej. Derfor er vi helt grundlæggende nødt til at have gendefineret, hvordan vi regner på tingene.
