23948sdkhjf

Nordtysk netarbejde begrænser den dansk-tyske elhandel

Års- og månedsaktioner på den jyske-tyske grænse begrænses, mens det tyske elnet udvides.
Udbygningen af det nordtyske elnet medfører i en periode yderligere begrænsninger på, hvor meget strøm der kan importeres og eksporteres mellem Tyskland og Danmark over den jyske landegrænse, det skriver Energinet.dk på sin hjemmeside

- Elmarkedet er allerede bekendt med begrænsninger i kapaciteten mellem de to lande, og nu bliver begrænsningerne større. Man kan sammenligne det med, at når man vil udvide Køgebugt-motorvejen, så opstår der bilkøer i en periode, fordi man må indsnævre antallet af baner for at få plads til vejarbejdet. Det udfordrer selvfølgelig en række aktører i branchen, og selv om man siger, at det skal være skidt, før det kan blive godt, så er det ikke en ønskesituation for nogen. Men der er bare ikke noget alternativ, når nettet skal udbygges, siger Klaus Thostrup, markedschef i Energinet.dk’s markedsafdeling.

Månedsaktioner sættes i bero
Det tyske transmissionsselskab TenneT’s arbejde med at udbygge højspændingslinjen Hamborg/Nord-Dollern, nybygningen af linjen Brunsbüttel-Süderdonn, udbygningen af elnettet mellem Audorf og Hamburg/Nord og andre vedligeholdelsesopgaver betyder, at den aktuelle situation med annullerede årsaktioner i sydgående retning ventes at fortsætte i yderligere tre-fire år, ligesom nordgående årsaktioner også annulleres.

Derudover sættes muligheden for at udbyde månedsaktioner det næste halve år i bero. Aktionerne giver normalt aktører rettighed ”plads” på elnettet til at sende strøm over grænsen, skriver Energinet.dk.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141